Odense d. 17-08-2018
Peter Panum Thorsbjerg
Det er med stor sorg i hjertet, at jeg skal meddele at vores alle sammens Sensei Peter Panum Thorsbjerg mistede livet i et færdselsuheld, hvor han blev påkørt på sin motorcykel nord for Øster Hæsinge i går omkring 15 tiden.
Peter efterlader sig kone og tre børn og alle vores bedste tanker går til dem og resten af Peters familie.
Tabet af Sensei Thorsbjerg er stort. Han har gennem sine utallige år indenfor Jiu-Jitsuen i Danmark gennem undervisning og socialt samvær påvirket virkelig mange mennesker. Tabet af hans enorme viden og altid gode humør vil efterlade et tomrum i dojoen (træningssalen), som bliver umuligt at fylde.
Heidi har bedt om ro til at håndtere tabet, og det vil vi alle respektere.
Sensei Peter Panum Thorsbjerg var den bedste mand, far, ven og sensei. Al ære være hans minde.
Kenneth Jensen
Cheftræner Odense Jiu-Jitsu Klub